På nuværende tidspunkt er registeret 39 stykker kronvildt mod 44 for september måned sidste år. I udbyttet er også et mindre antal kalve (2 i 17/18 og 5 i 18/19).
Grundet fredningen af dåvildt i indeværende sæson er der ikke indberettet nedlagt dåvildt endnu.
Detailindberetning for sæson 2018/19 kan ses her og til sammenligning kan detailindberetningen for sidste sæson ses her.
Hvis man anskuer afskydningen af trofæbærende hjorte i brunstperioden over en længere årrække, kan følgende graf sammenstilles:
Af denne graf ses tydeligt, at den reducerede jagttiden fra sæson 2017/18 (fra 6 ugers brunstjagt til 2 ugers brunstjagt) i det første år ikke havde nogen effekt overhovedet på afskydningen. I indeværende sæson er afskydningen på sit laveste for de seneste 6 år, men om dette kan tilskrives en kortere jagttid er dog yderst tvivlsomt set i lyset af sidste års afskydning med samme jagttid.
Årsagen til dette års lavere indskydning kan måske skyldtes forsinket indberetning, senere brunstaktivitet, mindre jagttryk, kortere jagttid eller noget helt femte. En ting er dog sikkert – der er stærke hjorte tilbage til den kommende højbrunst ?
Knæk og bræk,