Afskydning pr. 12. januar 2021

Indtil videre har vi fået indberettet denne mængde kronvildt:
34 kalve
25 hundyr
64 hjorte

Den betyder er at handyrandelen er alt for stor – 65 %.
Antalsmæssigt er det lavt – det kan der være flere grunde til.
Sammenlagt betyder det at det er en god ide at forsøge at få skudt nogle kalve og hundyr i den sidste del af sæsonen.
Spar endelig spidshjortene hvis de skulle komme for.

Knæk & Bræk
Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Afskydning pr. 12. januar 2021

Resultatet af …

 … onsdagens koordinerede jagt blev følgende :

Kronvildt :
8  kalve hunkøn
5  kalve hankøn
2  smalhinder
6  hinder
4  spidshjorte.

Dåvildt:
3  Kalve
4  dåer

Afskydningen var mere jævnt fordelt over arealets udbredelse end i 2019.

Hvis du ikke har indberettet til enten John Holm 24 23 98 96 eller Martin Ingwersen 31 47 45 34 så få det venligst gjort snarest.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Resultatet af …

Ang. koordineret jagt den 16. december

Onsdag 16. december afholdes der koordineret jagt i hele Kronhjorte.dk´s område.

Vi opfordrer til at så mange som muligt deltager – og at hver ejendom har eget drev, så dyrene kan sættes i bevægelse, således at der opstår flere skudmuligheder.

I området er der nedlagt få kalve og hundyr, så derfor mangler der stadig et stort udtag jf. den forventede afskydningsplan. Så derfor opfordrer vi til at der drives på alle ejendommene for at sikre flere afskydningsmuligheder”

Grundet de gældende corona-restriktioner er det ikke muligt for flere end 10 personer at mødes. Derfor er fælles afslutning ikke muligt.
For oplysninger om parole, tidspunkter m.v. se længere nede på hjemmesiden.
Husk at indberette nedlagt vildt så hurtigt som muligt efter jagten. Gerne på SMS på følgende numre:
John Holm Christensen : 24 23 98 96
Martin Ingwersen : 31 47 45 34

Vi har kontaktet welfare food (Holsted) som tilbyder at slagte/pakke evt. nedlagt vildt. De kan pga. situationen omkring corona og restaurationsbranchen ikke aftage kødet.

Hvis det har jeres interesse – skal I selv kontakte slagteriet.

welfare food a/s
Slagteriet
Fællesvirke 76670 Holsted

Kontaktoplysninger
+45 72 30 13 00
mail@welfarefood.dk

Åbningstider
Mandag til torsdag: 8:00 – 16:00
Fredag: 8:00 – 14:00

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Ang. koordineret jagt den 16. december

Koordineret fællesjagt 2020

Koordineret jagt 16. december 2020

Corona-pandemien med de deraf følgende restriktioner gør det vanskeligt at arrangere jagter med et større antal gæster.

Vi opfordrer til at den koordinerede jagt den 16. december gennemføres.

Forsamlingsforbuddet må antages stadig at være gældende 16.december; essensen af retningslinjerne er at man aldrig må samle mere end 10 jægere i én gruppe – og ikke blande grupperne i løbet af dagen – se nærmere her :

https://www.jaegerforbundet.dk/det-sker-i-dj/kurser-og-arrangementer/info-om-corona-krisen-i-dj/

Så opfordringen lyder på at gennemføre jagten efter gældende retningslinier og hurtigst muligt efter jagten melde omkring afskudt vildt – enten via hjemmesiden https://www.kronhjorte.dk/indberetning/ eller pr SMS til John Holm 24 23 98 96

Parade må forsøges afholdt som retningslinjerne tillader – og vi kan naturligvis ikke mødes efter jagten.

Praktiske oplysninger vedr. koordineret jagt onsdag den 16. december 2019.
Arealet dækker hele kronhjorte.dk’s område

Som tidligere år afholdes der koordineret jagt i Kronhjorte.dks område.

I år afholdes jagten en onsdag og derfor kan hele området afholde bevægelsesjagt samtidig –  onsdag den 16/12-20.

Formål
Det forvaltningsmæssige formål med den koordinerede jagt, er at begrænse skader på skov- og markbrug forsaget af kronvildtet. Konkret er der således 2 mål med den koordinerede jagt:

  1. Sikre en effektiv afskydning af kalve og kronhinder, for derved at holde den samlede bestandsstørrelse på nuværende niveau (eller mindre)
  2. Fastholde en adfærd i den ”overlevende” bestand, der minimerer skaderne på skov- og markbrug. Det ønskes derfor at bestanden forsat opholder sig i mindre rudler og gerne spredt over hele området, fremfor at samle sig i store rudler i de ”gamle kerneområder”.

En koordineret jagtdato vil forhåbentlig underbygge begge delmål, idet:

Ad 1) Sikre et effektivt udtag:
En fælles jagtdato vil medføre, at der jages på flest mulige revirer samme dag. Derved sættes bestanden i bevægelse, uagtet hvor den måtte befinde sig på dagen. Idet mange jægere er ude, vil der forhåbentlig opstå gode skudchancer – både på reviret, hvor dyrene lettes, men også på naborevirerne, og der kan gennemføres et relativt stort udtag af bestanden. Det er derfor vort håb, at flest mulige ejendomme vil deltage – både skovejendomme, men også jægere på tilstødende markarealer som ikke traditionelt har kronvildt i dagtimerne.

Ad 2) Fastholde adfærden i den ”overlevende bestand”
Såvel forskning som praktiske erfaringer peger på, at kronvildtet er meget påvirkelig af forstyrrelser. Ikke blot forstyrrelser på det enkelte revir, men også forstyrrelser på naborevirerne (da vi har mange relativt små revirer). Gentagne forstyrrelser medfører at dyrene samler sig i større rudler og søger mod de tætteste og største bevoksninger, og derfra foretager deres fouragering i store rudler på nærliggende landbrugsarealer. En ukoordineret jagtafvikling, hvor de enkelte revirer afholder jagt uafhængigt af hinanden fordelt over hele jagtsæsonen, vil af kronvildtet kunne opleves, som én stor rotationsjagt over flere måneder. Denne forstyrrelse vil påvirke dyrenes adfærd i negativ retning.
Det er således håbet, at en ”koordinering af forstyrrelsen” på samme dag, vil reducere det samlede forstyrrelsesniveau, men give det samme antal nedlagte dyr.

For at opnå denne effekt, er det dog vigtigt at dyrene oplever ro i perioden op til den koordinerede jagt og i perioden efter. Der henstilles derfor til at der alene gennemføres pürch- og anstandsjagt i 2 uger op til den koordinerede jagt og i 2 uger efter.

Parole
I de forløbne 17 år har et stort antal lodsejere og jægere i lokalområdet arbejdet sammen om forvaltningen af det store hjortevildt. Resultatet er nu store og stærke bestande af såvel dåvildt som kronvildt, som vi med glæde kan høste fra hvert år.
Dagens bevægelsesjagt er koordineret mellem mange revirer og koncentreret omkring afskydning af hundyr og kalve. Der jages på eget revir og med egen jagtleder. Der må ikke jages på ”tværs af skel” eller på andre revirer, end der hvor mange er jagtberettiget. De enkelte revirer planlægger selv drevretning, drevstørrelse osv.

Alene tidspunkter og parole er koordineret med øvrige revirer.

Vi har mange dyr i området og ønsker derfor en flot parade efter følgende parole:

Kronvildt:
Der må nedlægges kalv, smalhind, hind. ”Spidshind” – altså en spidshjort som er skudt i rudlen for at være en hind/smalhind accepteres på paraden, men som udgangspunkt ønskes spidshjorten sparret.

Dåvildt:
Der må nedlægges kalv, smaldå, då og spidshjort

Råvildt:
Lam, rå og buk – dog bør kastebukken spares til næste år.

Ræv/mårhund
Der må nedlægges ræv og mårhund

Gældende for alle vildtarter skyder vi ung før gammel og svag før stærk.
Jagten vil foregå som anstands- og bevægelsesjagt – nogle revirer med hunde andre uden. Riffelskytterne vil hovedsageligt være placeret i tårne og stiger. Skytterne opfordres til at danne sig et overblik mulige skudretninger, skudafstande og kuglefang, inden der lades. Sikkerhed frem for alt!  – er du i tvivl om skudretning, kuglefang eller andet, så spørg når du bliver sat på post.

Når man er sat på plads og har overblik over sin post, må der lades og skydes.

Vi ønsker at minimere anskydninger mest muligt!
Hver enkelt jæger er ansvarlig for egne skud og man kender selv sine begrænsninger. Afgiv så vidt muligt kun skud til stillestående vildt. Rutinerede riffelskytter kan afgive skud til vildt i bevægelse. Har man ikke trænet riffelskydning til løbende vildt, bør man helt afstå fra skud til vildt i bevægelse. Maksimale skudafstande er:

Stilstående vildt: 100 meter

Vildt i bevægelse: 50 meter.

Hold højt på vildtet og placer kuglen i den forreste del af kroppen.

Der må ikke doubleres til klovbærende vildt, men gerne skydes flere stykker vildt fra samme post. Såfremt dyret ligger synligt forendt, kan der afgives skud til nyt vildt i samme retning. Ligger dyret ikke synligt forendt må der ikke skydes mere i denne retning, af respekt for det efterfølgende schweissarbejde.

Alle anskydninger eftersøges af registreret schweishunde – mærk vildtets placering i skudøjeblikket og undlad at påbegynd eftersøgningen på egen hånd.

Jagtens afvikling:
Solens opgangstid er ifgl. App’en ”Dusk’n’dawn” kl. 08.49 i Vorbasse.
08.15: Stigerne besættes fra kl. 08.15
09.30: Drevet påbegyndes
12.30: Drevet afsluttes

Der er mange jægere i aktion denne dag, ligesom der formentlig vil være en vis bevågenhed fra offentligheden. Der opfordres derfor til, at alle gør deres bedste for at udvise god og hensynsfuld opførelse samt godt jægerhåndværk.

Afslutningsvist ønskes I alle en dejlig dag på reviret, hvor vi kan nyde naturen og vildtet.

Knæk og bræk
Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Koordineret fællesjagt 2020

Afskydning pr. 24. september 2020

Har du husket at indberette ???

Uanset om det er en kalv, spidshjort eller større hjort modtager vi meget gerne din indberetning.

Her er det foreløbige resultat af de første 15 dages jagt.

Udbytte pr. 24. september 2020.

Husk at indberette løbende, dvs hurtigst muligt efter jagtens afholdelse.

Knæk og bræk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Afskydning pr. 24. september 2020