
Eksempel på “ældre hjort”
App fra Marco Schuette til identifikation af alderen på både hun- og handyr.
Kommentarer og vurdering modtages gerne hvis nogen vil prøve.
Prisen er 4 euro. Kan købes her
Eksempel på “ældre hjort”
App fra Marco Schuette til identifikation af alderen på både hun- og handyr.
Kommentarer og vurdering modtages gerne hvis nogen vil prøve.
Prisen er 4 euro. Kan købes her
Kim Lassen med sin 12-ender
Beretning
Den er skudt hos Jens Grøn Gejlvang plantage d. 25 oktober. kl. ca 17:50
Jeg gik den aften, som så mange aftener inden, ud med et håb om at være så heldig at finde en god hjort.
Kl. 16:40 gik jeg ud til nordenden af skoven ud mod heden. Der skete allerede noget en time senere, kl 17:35, kom der en ung 10 ender ud af træerne, bare 50m fra mig
der stod den og gjorde sig til, de næste 10 minutter. Pludselig hørte jeg noget pusle på min venstre side. Jeg drejede lige så stille mit hoved og lige der,
bare 25 meter fra mig kom hjorten gående imod mig, tættere og tættere på. Da den er helt inde på 8 – 10 meter, drejer den af, for at gå bag om mig.
Jeg kan se på den at den nu er klar over at der er et eller andet galt, den vender hurtig rundt og sætter i små løb, i den retning hvorfra den kom.
Da den er 25 meter væk, vender den på trods af alt rundt, for lige at se hvad det var den blev urolig for. Jeg havde i mellemtiden fået mig drejet rundt og fået piben gennem det træ jeg sad ved.
Jeg skyder med det samme, den vender siden til.
Hvorefter hjorten tager flugten den springer uden besvær over et almindeligt dyrehegn, helt uden at røre det, for derefter at brage igennem den tætte granskov,som om intet var sket.
Puha så kom tvivlen, havde jeg skudt forbi ??? på den afstand, bare 25 meter. Tvivlen blev ikke mindre, da jeg ikke kunne se noget blod på skudstedet.
Schweiss hundefører Kurt fra Bække blev tilkaldt. Kurt fandt heller ikke noget blod, men satte alligevel hunden på sporet, den gjorde efter få minutters søgen, tegn til at den ville under hegnet.
Kort tid efter havde den fundet hjorten, der lå forendt, efter et perfekt gennemskud på bladet. Spørg lige om jeg var glad, men stadig forundret over der overhovedet ikke var noget blod.
En fin regelmessig tolvender hjort, fik jeg med hjem den aften.
mvh
Kim Lassen
Svend Erik Thuesen, oktober 2012, Vorbasse
Den 22. oktober
Om aftenen var jeg taget ud på en lille jagt. Små 20 minnutter før lukketid træder der en god dåhjort og to dåer ud på stubmarken. Afstanden var 270 m så jeg besluttede mig for en lille pürsch. Efter en hurtig fremrykning i ly af en bakkekam kunne jeg 6 min. før lukketid kravle over den sidste planterille og indtage skydestilling på komfortable 120 m afstand. Hjorten forendte på stedet med en høj bladkugle.
Brækket vægt incl. hjerte/lunger 85 kg.
Sv. E. Thuesen
Skudt af Søren fra Ringkøbing i Høllund Søgård Nord, den 29 okt 2012.
Morten Terp Nielsen med sin flotte fuldskuffel
Her er en lille beretning om dåhjorten.
Jeg havde besluttet mig for at jeg ville ud og se efter en dåhjort efter arbejde. Jeg er i hochsitzen kl 16:30, og kan høre med det samme, at der står en hjort og fejer inde i nogle grantræer. Efter ca. 10 minutter, kommer hjorten ud, hvor den står og kigger lige imod mig. Efter et par minutter vender den siden til på 100 meter, og jeg afgiver et skud, hvorefter hjorten forender hvor den stod. Hjorten vejer 80 kg brækket, og geviret vejer efter afkogning 3,6 kg. Det er en meget gammel hjort da tænderne er meget slidte. Hjorten er blevet vurderet til en guldmedalje. Alt i alt, en kæmpe oplevelse med min første dåhjort.
Mvh.
Morten Terp Nielsen