Julehilsen og midtvejs-status

Julen nærmer sig med hastige skridt, og 4/5 af dette års jagtsæson for kronvildt er næsten gået. Sæsonen er kommet godt i gang, og vi har løbende modtaget oplysninger om nedlagt kronvildt i området. En foreløbig opgørelse viser ca. 120 nedlagte krondyr, hvoraf ca. 76 (63%) er handyr.
For dåvildtets vedkommende har vi informationer om 16 nedlagte dyr, hvoraf 10 er handyr (63%).
Her på sitet kan vi ligeledes registrere en høj og vedholdende aktivitet, hvilket vidner om stor interesse for hjortevildtforvaltning i området. Vi vil dog gerne benytte lejligheden til at opfordre alle, medlemmer som ikke-medlemmer, til at indberette nedlagt hjortevildt i området. Nøjagtigheden af de indsamlede data er af stor værdi, og dermed af stor betydning, for den fremadrettet forvaltning, og vi er derfor meget taknemmelige for alle de indberetninger vi modtager (også gerne ”nul styks” indberetninger). Alle indberetninger behandles fortroligt og anvendes alene i anonymiseret form til statistiske formål.
Med dette lille juleønske fra Kronhjorte.dk, vil vi gerne ønske alle en glædelig jul, et lykkebringende nytår samt knæk og bræk i de resterende uger.

Med venlig hilsen
Kronhjorte.dk

Udgivet i Forside | Kommentarer lukket til Julehilsen og midtvejs-status

Hovborg Plantage

Jagtselskabet Hovborg Plantage har en fælles jagt med vores naboer i Høllund Søgaard. I den forbindelse har et medlem af jagtselskabet Hovborg Plantage desværre nedlagt en 8ender hjort, som naturligvis var fredet jf. parolen og ligeledes i forbindelse med selskabets medlemskab af kronhjorte.dk.  Vi beklager situationen.

Udgivet i Fejlskudte hjorte | Kommentarer lukket til Hovborg Plantage

Thelma

Der er nedlagt en 9 ender hjort som vejede 118 kg. på Thelma.
Vi beklager fejlen, da vi er med i gul ordning.

Udgivet i Fejlskudte hjorte, Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Thelma

Den sydlige del af Randbøl Hede

Den 14. november var lodsejere/jagtlejere på arealerne umiddelbart syd for Randbøl Hede samlet i jagtstuen på Slauggaard. Temaet for mødet var fremtidens forvaltning af den lokale hjortevildtbestand og var iværksat af Kronhjorte.dk samt de tre kronhjorte.dk-medlemmer Slauggaard, Gejlvang og Sandsøe Plantager.
Mødet var velbesøgt og der var en meget positiv indstilling overfor en koordineret hjortevildtforvaltning i området, og man enes om at udarbejde en forvaltningsplan for den kommende sæson 2013/14. Planen vil blive udarbejdet på et møde i august 2013 med baggrund i kronhjorte.dk’s skabelon (link) for hjortevildtforvaltning.
Til brug for dette arbejde enes man om en registrering af det nedlagte kron- og dåvildt for sæsonen 2012/13, hvilket vil ske via indberetning på Kronhjorte.dk.
Ejendommene omkring Slauggard, Gejlvang og Sandsøe plantager som deltager i denne fælles forvaltningsplan vil blive markeret med hvidt på kortet.
Kronhjorte.dk er meget glade for initiativet, og mener at lokal samarbejde på tværs af naboskel netop er kernen i hjortevildtforvaltning. Vi glæder os derfor til at følge projektet og håber at det må tjene som eksempel på for andre lokale grupperinger i vores område.

Knæk og bræk til Jer alle
Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Den sydlige del af Randbøl Hede

Forum

Da vi pga. tekniske vanskeligheder ikke kunne holde “FORUMET” fri for spam-indlæg har vi valgt at nedlægge dette. I stedet kan alle opslåede indlæg/beretninger kommenteres, ligesom man er velkommen til at sende sit bidrag, som herefter vil blive offentliggjort på hjemmesiden.
Knæk og bræk
Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Forum