Fælles kalvejagt

Kalvejagt 25. oktober 2013

Kalvejagt 25. oktober 2013

Kalvejagt 25. oktober 2013

Kalvejagt 25. oktober 2013

Den annoncerede kalvejagt blev afviklet i godt vejr uden regn og med ganske svag vind d. 25/10-13. Ca. 40 jægere var i stigerne og hovedparten samles efterfølgende til morgenkaffe i Vorbasse Jagtforenings klubhus. De deltagende jægere havde været fordelt fra Høllund Søgaard i vest over Sønderheden/Galtlund Plantage i syd til St. Dal i øst samt Sandsø i nord ved Randbøl Hede. Der blev generelt meldt om god aktivitet fra morgenstunden og der var observeret såvel råvildt, dåvildt og kronvildt – herunder flere gode trofæbærende dyr af såvel då- som kronvildt.
Til paraden var leveret en kronkalv og en hjortekalv.
Samlet set var arrangementet i en succes og der skal lyde en stor tak for fremmødet samt til Vorbasse Jagtforening for kost og logi.
Knæk og bræk i den resterende sæson

Kronhjorte.dk

Udgivet i Forside, Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Fælles kalvejagt

Skud efter skydetid

Tirsdag d. 15/10-13 blev der skudt en hjortekalv lavt på bladet under aftenpurch på Petersminde, Tingbjergvej. Hjortekalven døde ikke umiddelbart i skuddet og der måtte afgives fangstskud da kalven blev fundet. Fangstskuddet blev afgivet ca. 10 minutter efter skydetid.
Dette blot til orientering for omkringboende jægere.
Med venlig hilsen
Flemming Damberg,
Jæger på Petersminde.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Skud efter skydetid

Nordenfjords brunsthjorte

IMGA0001

Nye videoer fra Hjardemål filmet af Egon Bennetsen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Nordenfjords brunsthjorte

Opdatering

Pr. 30/9-13 har vi fået indberetning om 32 kronhjorte (15 blandt medlemmer og 17 øvrige) og 2 dåhjorte (1 blandt medlemmer og 1 udenfor). Til sammenligning havde vi ved indgangen til oktober 2012 meldinger om 13 nedlagte kronhjorte og sluttede med sæsonen 2012/13 med i alt 84 nedlagte kronhjorte. Se tabel.
Knæk og bræk til Jer alle i den resterende del af sæsonen.

Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Opdatering

Markskader

På Djursland har man afsluttet et 5-årigt forsøg med afværgemidler i relation til vildtskader forvoldt af kronvildt. Man har i forbindelse med projektet bl.a. testet hegning, skræmmekanoner, aflastningsafgrøder m.v.
Uden der er nogen ”universalløsning” er der dog god inspiration at hente for de som er belastet af afgrødeskader.
God læselyst.
Hent rapporten her

Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Markskader