Kronhjorten – Elsket og Hadet

Nogle dyr er elsket – og hadet på samme tid. Her får vi historien om krondyrene.
Vi møder forskerne og hører hvad de laver.
Udsendelsen er tilrettelagt af Rigmor Sams og produceret af Tv MidtVest. elsket-og-hadet

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Kronhjorten – Elsket og Hadet

Status for afskydning pr. 3. okt. 2016

[gview file=”https://www.kronhjorte.dk/wp-content/uploads/2016/10/Udbytte-3.10.16.pdf”]

Efter den første måneds jagt er der indberettet 25 hjorte, 2 kalve og 1 smalhind (skudt 1/10-16). Til sammenligning blev der i september 2015 indberettet 35 hjorte.
Af de nedlagte hjorte er 15 nedlagt på arealer udenfor Kronhjorte.dk’s medlemmer, hvilket er på niveau med sidste år. Nedgangen på ca. 10 hjorte sammenlignet med 2015 skal derfor findes i et mindre udbytte blandt kronhjorte.dk’s medlemmer i den første måned. Indeværende år er der indberettet 10 hjorte mod 21 hjorte i sidste sæson.
Der er på linie med sidste år ikke indberettet noget dåvildt endnu.

Vi er stadig meget interesserede i at estimere alderen på nedlagte hjorte, og modtager meget gerne kæber fra hjorte nedlagt i indeværende sæson – dette er både gældende for hjorte nedlagt af medlemmer som ikke medlemmer.

Fredag d. 28. oktober inviteres der, vanen tro, til fælles koordineret kalvejagt på egne arealer og efterfølgende morgenkaffe i Vorbasse Klubhus. Husk tilmelding i god tid, så vi kan koordinere rundstykker m.m. med jagtforeningen.

Knæk og bræk
Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Status for afskydning pr. 3. okt. 2016

Referat fra Christiansborg om Høringen om hjortevildt

[gview file=”https://www.kronhjorte.dk/wp-content/uploads/2016/08/Referat-af-hjortehøring-Christiansborg.pdf” save=”0″]
Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Referat fra Christiansborg om Høringen om hjortevildt

Tur til Filsø

Tirsdag den 30. august

Filsø2

Vi mødes på P-pladsen ved Filsøgård kl. 19.00.

Filsø1

Svend Bichel, Aage V. Jensens Fond, vil vise rundt og fortælle.

Mon ikke det kommer til at handle om bl.a. genopretning, vand, gæs og kronvildt?

Undervejs vil der blive serveret en øl eller vand.

Pris kr. 50,-

Tilmelding: senest mandag den 29. august til tlf. 29 29 76 78, eller mail

(Gerne sms med dit navn og antal deltagere).

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Tur til Filsø

Status på hjortevildtforvaltningen

Siden Kronhjorte.dk’s årsmøde i marts, har vi fulgt udviklingen i debatten om den fremadrettede hjortevildtforvaltning, og bringer her en kort status.

Den Nationale Hjortevildtgruppe har fremsendt sin indstilling til Vildtforvaltningsrådet. Denne indstilling indeholder punkterne som fremlagt af Formand Svend Bichel på årsmødet i Hovborg. Denne indstilling anbefaler en reduceret jagttid på trofæbærende hjort (6 uger, som kan placeres frit hvis der er enighed i de regionale grupper), afstandskrav til udbringning af foder, ændret jagttid på hind/kalv samt et kvotekrav på maksimalt én trofæbærende hjort pr. påbegyndt 100 ha. pr. ejendom og endelig obligatorisk indberetning af køn/alder på nedlagt kronvildt.

IMG_2159

Danmarks Jægerforbund (DJ) har efterfølgende taget forbehold for arealkravet samt den obligatoriske indberetning. Internt i DJ har der været en heftig debat og på visse sociale medier er bølgerne gået højt. Efter diverse debatter internt i DJ på Jægerrådsmøder o.l., har DJ inviteret til 4 dialogmøder rundt omkring i landet. Disse dialogmøder afholdes inden DJ’s hovedbestyrelsesmøde d. 10/6, hvor hovedbestyrelsen skal give det endelige mandat til forhandlingerne i Vildtforvaltningsrådet medio juni.

De øvrige organisationer i Vildtforvaltningsrådet (landbrug, skovbrug, naturfredningsforening, osv.) har afklaret deres respektive bagland, og bakker op omkring Den Nationale Hjortevildtgruppes forslag.

I går aftes (2/6) blev et af de fire dialogmøder afholdt i Jels (repræsenterende Syd og Sønderjylland). Baseret på det heftige debat visse sociale medier, og ikke mindst tonen heri, kunne man have mange forventninger til dette møde. På mødet var ca. 40 fremmødte, hvor DJ’s selv var repræsenteret med 4 hovedbestyrelsesmedlemmer, 3 administrative medarbejdere og hertil indbudte gæster (Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet og Landbrugets repræsentant i Vildtforvaltningsrådet Henrik Bertelsen). Af de resterende ca. 30 deltagere havde ca. en håndfuld taget turen helt fra Ikast/Brande og Holstebro. Endeligt var der 4 repræsentanter fra Kronhjorte.dk som ønskede at observere mødet, hvilket efterlader det reelle fremmøde til ca. 20-25 interesserede kronvildtjægere fra Syd og Sønderjylland.

I Kronhjorte.dk regi forholder vi os ikke til interne udfordringer i DJ, men forsøger alene at holde fokus på det store hjortevildt og forvaltningen heraf. Dog er vi nogen undrende overfor forbeholdet om obligatorisk indberetning, da tilsyneladende alle parter er enige om, at det nuværende vidensniveau om vore bestande er for lavt.

Endvidere opstår der en principiel udfordring i, at den formulerede målsætning i vildtforvaltningsrådet om flere dyr, større spredning, naturlig alders- og kønsmæssig fordeling samt minimale vildtskader indeholder både kvantitative (antal dyr) og kvalitative (hvilke dyr) mål. Historisk har vi, i danske jagtkultur/-forvaltning, kontrolleret afskydning kvantitativt (antal) via regulering af jagttiden. Vi har ikke tidligere forsøgt at kontrollere kvalitativt (hvilke dyr) via lovgivningen. Dette rejser det principelle spørgsmål om den nuværende forvaltningsmodel baseret alene på jagttider er den korrekte fremadrettet, eller om der skal ske ændringer i modellen – evt. mod mere forpligtende samarbejder på tværs af skel som vi praktisere i Kronhjorte.dk. Mødet i Jels gjorde os ikke klogere på denne problemstilling.

Medio juni færdigbehandler Vildtforvaltningsrådet forslaget fra Den Nationale Hjortevildtgruppe, hvorefter der afleveres en indstilling til ministeren. Denne indstilling kan komme fra et enigt Vildtforvaltningsråd eller den kan komme fra dele af rådet, mens andre står udenfor – eksempelvis DJ. Hvad ministeren herefter beslutter er op til ministeren. Senest er det offentliggjort at Vildtforvaltningsrådets indstilling suppleres med en åben høring i folketinget, hvor såvel de politiske partier som den ansvarlige minister vil være inviteret. Denne høring afholdes d. 24/8 fra 13.00-17.00 og alle er velkomne. Tilmelding kan ske ved henvendelse til Tine.Rasksen@ft.dk, Oplys: navn, adresse og telefonnummer samt eventuel organisation. I emnefeltet skrives der: Hjortehøring.

Vi følger udviklingen og vil forsøge at opdatere her på sitet, såfremt der sker afgørende nyt.

Knæk og bræk i bukkejagten

Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Status på hjortevildtforvaltningen