Der er igen formodninger om krybskytteri i Hovborg Plantage og overvågningen af plantagen vil blive intensiveret.
Martin Ingwersen
formand for Jagtselskabet Hovborg Plantage.
Der er igen formodninger om krybskytteri i Hovborg Plantage og overvågningen af plantagen vil blive intensiveret.
Martin Ingwersen
formand for Jagtselskabet Hovborg Plantage.
Ministerens bekendtgørelse om fremtidige jagttider på kronvildt
I Kronhjorte.dk har vi gennem de seneste år fulgt debatten om fremtidens hjortevildtforvaltning meget nøje. Vi har fremført vore synspunkter og erfaringer til den regionale hjortevildtgruppe, den nationale hjortevildtgruppe og til Vildtforvaltningsrådet. Vi har ligeledes, i begrænset omfang, deltaget i den meget ophidsede debat på de sociale medier.
Som bekendt fremsendte Vildtforvaltningsrådet sit forslag til den fremadrettede forvaltning i løbet af foråret. Siden har debatten fortsat raset og i august afholdte MF Thomas Danielsen en offentlig høring på Christiansborg om emnet. Nu, d. 20/12-16, har ministeren udsendt sin bekendtgørelse som bliver gældende i de kommende 3 sæsoner.
”Hollandsk syge”
Indledningsvist er det værd at bemærke, at Ministeren har forkastet det indsendte forslag fra et enigt Vildtforvaltningsråd. Indtil nu har argumentet været, at alle interessegrupper i det danske samfund er repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet, og et enigt Vildtforvaltningsråd derfor er udtryk det bedste opnåedelige kompromis i den danske befolkning. Skiftende Miljøministrer har derfor traditionelt ophøjet enstemmige anbefalinger til nye bekendtgørelser.
I dette tilfælde har Ministeren altså valgt at forkaste Vildtforvaltningsrådet og i stedet fremkomme med sin egen model, som han egenhændigt vurderer stemmer bedre overens med befolkningens ønsker.
Med denne beslutning flytter fremtidig vildtforvaltning sig fra at være et kompromis blandt interessegrupper (befolkningen) til at være underlagt skiftende politiske vinde, med alt hvad dette indebærer.
Uden at male ”fanden på væggen” var det netop et sådant skifte i den Hollandske vildtforvaltning, som gjorde det muligt for at lille jagtfjensk parti at overtage ansvaret og beslutningskompetencen for den Hollandske jagt. Resultat blev at stort set al privat jagt i Holland blev forbudt, og i dag er der stort alene tale om en meget begrænset reguleringsjagt.
I Kronhjorte.dk ønsker vi ikke fremtidens vildtforvaltning overdraget til skiftende ministrer, men ønsker i stedet en forvaltning som er baseret på biologisk- og jagtfaglig viden samt et stort lokalkendskab. Dermed sagt at vi vil arbejde for, at (gen-)etablere et sådant system.
Fødevareministerens bekendtgørelse
Helt konkret indeholder ministerens model følgende jagttider:
Kalv: 1/9-28/2
Spidshjort: 1/9-31-1
Hind: 1/10-31-1
Trofæbærende hjort større end spids: 16/10-31/12
Modellen bygger på en reduktion af jagttiden på større hjorte og en udvidelse af jagttiden på kalve. Her er det værd at bemærke, at der nu tillades jagt uden for ”normal-rummet” 1/9-31/1, og for første gang får vi reel jagttid i februar (ikke bare regulering).
Som udgangspunkt er Kronhjorte.dk meget positive overfor enhver udvidelse af jagttiden og dermed den lokale forvaltningsret og – mulighed. Vi er dog stærkt tvivlende overfor om jagttidsreguleringer alene vil medføre nogen markant ændring i afskydningen.
Modellen er baseret på at jagtidens længde vil regulere udtaget af en given vildtart. Dette faktum er for flere år siden afvist med baggrund i de forløbne 30 års erfaringer med regulering af jagttidslængde i Danmark – se evt. http://www.bioone.org/doi/pdf/10.2981/wlb.00021.
En model baseret alene på regulering af jagttidslængde har endvidere den uheldige sideeffekt, at den appellere til ”skydetelts mentalitet”. Når skydeteltet er åbent (der er jagttid) kan man som jæger skyde uhindret og efter for godt befindende indtil skydeteltet lukker (jagttid ophører). Denne tilgang er svært foreneligt med kvalitative mål om ældre hjorte og til dels også med kvantitative mål om kønsfordeling. Kronhjorte.dk har gennem de forløbne 15 år forsøgt, at finde andre veje til regulering af afskydningen – eksempelvis via sprossefredninger, arealbegrænsninger og andre lignende naboaftaler, hvilket vi finder langt mere dynamisk og virkningsfuldt end blot en reduktion i jagttiden.
Målet om flere og ældre hjorte
Konkret reduceres jagttiden på større hjorte end spidshjorte med 6 uger. Målet er at dette vil medføre en større andel ældre hjorte i bestanden. Hvis man sammenholder hidtidige erfaringer med reduceret jagttid på hjort kan man tage udgangspunkt i afskydningen i Thy. Her starter jagttiden på hjort først den 1/11, og ved sæsonens afslutning udgør hjortene 33% af den samlede afskydning i området (2015/16). I Sønderjylland starter jagttiden på hjort 1/9 og her udgør hjortene 36% (2015/16) af den samlede afskydning. Der er altså ikke noget historisk bevis for at en reduktion af jagttiden på 6-8 uger reducere udtaget af hjorte! Idealet for afskydningen i en naturlig bestand vil være 25% hjorte, 25% hinder og 50% kalve, og her skal bemærkes at vi i Kronhjorte.dk’s område har en afskydning på 27% hjorte og dette er med en jagttid fra 1/9 til 31/1. Vi er således kommet langt længere i vores afskydning ved brug af andre midler end jagttidsreduktion, og tilmeld kunnet fastholde maksimal frihed til at gennemfører afskydningen på de enkelte revirer, når dette har været belejligt for de enkelte jagtberettigede.
Der har i debatten været argumentet for, at netop en fredning i perioden 1/9-15/10 (brunstperioden), skulle være særlig effektiv. Hvis vi ser bort fra eventuelle etiske overvejelser i forbindelse med brunstjagt, kan vi men baggrund i ovenstående tal fra Thy og Sønderjylland konstatere at det antalsmæssigt ikke har nogen indvirkning. Spørgsmålet er så, om det er andre hjorte der skydes senere på året. Historisk er der heller ikke tal der underbygger dette. I den regionale hjortevildtgruppe Vestjylland, forsøgte man at sprossefrede visse hjorte i perioden 1/9-16/10 for at reducere afskydningen. Resultat blev ikke en reduceret afskydning, men i stedet at de pågældende hjorte blot blev skudt på andre arealer (efter d. 16/10). Dette forsøg var dog koncentreret omkring reduceret afskydning af yngre hjorte (lavt sprosseantal), hvilket adskiller sig fra det nuværende forslag hvor man ønsker at reducere afskydningen af mellemaldrende/voksne hjorte. Netop de mellemaldrende/voksne hjorte er meget synlige i brunstperioden, og man kan derfor håbe at tiltaget vil have en vis effekt. Det skal dog her bemærkes, at der i Kronhjorte.dk’s område kun blev nedlagt 31 hjorte på og i umiddelbar nærhed af de traditionelle brunstpladser i den forgangne sæson. Dette tal skal ses i sammenhæng med et totaludbytte på 88 hjorte, hvoraf de fleste blev leveret i perioden 1/9-31/10.
Samlet set er der således ingen entydige resultater der taler for, at en jagttidsreduktion har nogen større effekt i relation til hverken den køns- eller aldersmæssige fordeling i afskydningen.
Målet om en reduceret antalsmæssig bestand
Med baggrund i ønsket om at øge udtaget af hinder og kalve, har ministeren forlænget jagttiden på disse – særligt kalvene, der nu har fået en måned mere og dermed må jages 6 måneder om året. Dette kan i sig selv være positivt, og vil give det enkelte revir endnu større frihed til at gennemføre afskydningen, hvilket er positivt. Det negative er naturligvis at det samlede forstyrrelsestryk nu er udvidet til 6 måneder om året. Om jagttidsforlængelsen vil have den ønskede effekt stiller Kronhjorte.dk sig også tvivlende overfor. Vi har her lokalt øget vores afskydning af kalve med mere end 100% over de seneste 5 år og afskydningen af hinder er øget med mere end 200% i samme periode. Dette er gjort uden ændringer i jagttiderne, men alene som resultatet af en koordineret indsats, hvor parolen har været indrettet på dette samt koordinerede jagter.
Samlet set hilser Kronhjorte.dk ministerens nye bekendtgørelse velkommen og glæder os over de udvidelser der ligger heri. Vi har dog meget lille tiltro til, at den nye bekendtgørelse vil medføre nogen mærkbar ændring af den samlede afskydning på landsplan og forudser, at vi står i samme problemstilling om 3 år. Dog er der i ministerens indstilling en tvungen indberetning af køn i forbindelse med vildtindberetningen, hvilket alt andet lige, vil give et bedre billede af afskydning fremadrettet. Desværre er dog kun tvunget kønsmæssige angivelse, og ikke tvungen aldersestimering på de nedlagte dyr. Dermed vil vi, også om 3 år, være uden væsentlig ny viden om den aldersmæssige fordeling i såvel afskydning som bestand.
Kronhjorte.dk vil fortsat arbejde for mest mulig frihed i forvaltningen og tror på at der findes mere nuancerede og effektive måder at regulere afskydningen på end blot jagttidsreduktioner.
Med ønsket om en glædelig jul, og tak for indsatsen til Jer alle i de forgange 15 år – det har gjort en forskel!
Kronhjorte.dk
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har netop offentliggjort sin beslutning om den fremadrettede hjortevildtforvaltning. Pressemeddelelsen kan læses her:
http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/miljoe-og-foedevareministeren-beslutter-nye-jagttider-for-kronvildt/
Konkret sammenlignes de nye regler med de tidligere i dette bilag:
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Publikationer/Bilag_til_PM_med_oversigt_over_ny_model_og_gaeldende_regler.docx.pdf
De nye regler træder i kraft fra næste jagtsæson og er gældende i de kommende 3 år, hvorefter der på ny evalueres.
Det er værd at bemærke, at Fødevareministeren bryder med en årelang tradition for at følge Vildtforvaltningsrådet anbefalinger, og i stedet fremkommer med sin egen ide – som nu bliver til en bekendtgørelse. Dette handlemønster kan have relativt vidtrækkende konsekvenser for den fremadrettede vildtforvaltning, hvilket vi selvfølgelig følger med interesse.
Glædelig jul
Kronhjorte.dk
Der er nogle steder opstået tvivl om, hvorvidt et medlemskab af Kronhjorte.dk kunne have negativ indvirkning på muligheden for reguleringstilladelser på kronvildt. Paradokset kunne opstå ved at man frivilligt begrænser afskydningen af nogle dyr (trofæbærende hjorte), samtidig med man ønsker øget mulighed for afskydning af andre dyr (hinder og kalve).
Ved henvendelse til Miljø- og Fødevareministeriet, som er ansvarlig for udstedelse af reguleringstilladelser, kan det fastslås at medlemskab af Kronhjorte.dk IKKE påvirker muligheden for eventuelle reguleringstilladelser. Konkret svarer forstfuldmægtig Steffen Just, således på henvendelse:
Det vil ikke være afgørende for en evt. reguleringstilladelse, om lodsejer er med i et hjortevildtlav, der begrænser jagttrykket på hjorte.
Reguleringstilladelser til hjortevildt bliver udstedt for at forhindre en konkret skade i skov eller på mark. Desuden er praksis at der kun gives tilladelser til regulering af hundyr eller kalve (dog med enkelte undtagelser).
Venlig hilsen
Steffen Just
Forstfuldmægtig l Naturforvaltning
+45 93 58 79 59 l stefj@svana.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning | Haraldsgade 53 | 2100 København Ø | Tlf. +45 72 54 20 00 | svana@svana.dk | www.svana.dk
Vi håber at ovenstående afklaring kan bidrage til flere nye medlemmer i vores samarbejde.
Knæk og bræk
Kronhjorte.dk
Afskydning pr. 1. december 2016
[gview file=”https://www.kronhjorte.dk/wp-content/uploads/2016/12/Udbytte-2016-17-total-011216.pdf” save=”0″]For kronvildtets vedkommende er der pr. 1/12 indberettet 101 nedlagte dyr mod 163 i samme periode sidste sæson. Kønsfordelingen i indeværende år er 59/41 i handyrenes favør mod 56/44 i sidste sæson.
Der er i flere ”kerneområder” rapporteret om mindre aktivitet end tidligere år, hvilket har været gældende hen over foråret, sommeren og første halvdel af sæsonen. Modsat rapporteres der fra andre kerneområder om uændret aktivet og for flere ”nye områder” om øget aktivitet. Selve afskydning blandt laugets medlemmer fordeler sig således:
Som det fremgår af ovenstående figur er den samlede afskydning blandt medlemmerne lidt mindre end sidste sæson, men større end forrige sæson. Den lavere afskydning kan forklares ved et mindre udtag af trofæbærende hjorte samt et mindre udtag af voksne hinder. Særligt udtaget af voksne hinder kan med fordel reduceres i de områder, hvor der, mod områdets ønske, opleves lavere aktivitet end tidligere.
I Randzonerne omkring laugets medlemmer fordeler afskydningen sig som følger:
Som det fremgår af disse afskydningstal er det indrapporterede udtag af såvel hjorte som hinder og kalve mindre end tidligere år. Den mindre indberetning af dyr fra randzonerne forklare i høj grad den lavere totale afskydning i indeværende sæson sammenlignet med tidligere år.
Dog forventes at en del af det mindre afskydning i randzonerne kan tilskrives forsinkede indberetninger, og det forventes derfor at det samlede udtag i randzonerne bliver på niveau med tidligere år når sæsonen er afsluttet og alt vildt indberettet.
For dåvildts vedkommende er er der pr. 1/12 indrapporteret 13 dyr mod 9 dyr på samme tid i 14/15. Der rapporteres dog om markant mere dåvildt på mange revirer, og det forventes at den samlede afskydning af dåvildt vil overstige sidste sæsons 42 dyr.
Knæk og bræk
Kronhjorte.dk