Hovborgvej

Ligger smidt i vejkanten ……
Yderligere kommentarer er vist overflødige 🙁

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Hovborgvej

Forvaltning under den nye lovgivning

Som bekendt har Ministeren nu underskrevet bekendtgørelsen som fastsætter jagttiderne for kronvildt i de kommende 3 sæsoner. De lokale jagttider, som bliver gældende for vores lokalområde, er der tidligere redegjort for her på siden.

Ministeren oplyser (glædestrålende) i sin pressemeddelelse, at jagttrykket nu kan øges på hinder og kalve. Baseret på de forgange 10 års forvaltning her i lokalområdet, må vi konkludere at det ikke er jagttrykket som bør øges, men derimod udbyttet. Der ses en klar sammenhæng mellem et stort jagttryk og store vildtskader (samt øgede størrelser på rudlerne, men deraf følgende udfordringer). Omvendt er der ikke nogen nævneværdig sammenhæng mellem et stort jagttryk og et stort udbytte…

Fremfor at øge jagttrykket vil vi opfodrer til, at man øger effektiviteten på sine jagter. Dette praktiseres allerede mange steder i form af koordinerede jagter o.l. Ved at koncentrer jagttrykket på aftalte dage (hvor der så til gengæld jages i store områder) opnås et relativt stort udtag på dagen, hvorefter der kan være ro på revirerne 3-4 uger inden næste ”jagt-tryk”.
Anstandsjagter i den mellemliggende hvileperiode har ikke vist nogen negativ effekt.

I Kronhjorte.dk regi vil vi forsøge at bakke op om de lokale initiativer, således at der i sæsonen 18/19 (ikke denne sæson, men næste), koordineres en stor fælles trykjagt for de ejendomme som måtte ønske at deltage.

Datoen for denne koordinerede trykjagt er fastsat til søndag d. 16. december 2018. Parolen vil være kalve, smalhinder, hinder og spidshjort under ørehøjde.

De nærmere detaljer for dagen vil blive offentliggjorte her på siden – men reserver dato’en allerede nu.

Indtil da vil vi opfodre til, at man fortsætter de gode initiativer der allerede er i gang og også gerne etablerer nye aftaler med nye naboer.

Vil vi senere ligge et forslag til en fælles parole ud her på siden, og denne er man selvfølgelig velkommen til, helt eller delvist, at anvende i forbindelse med disse koordinerede jagter.

Knæk og bræk de sidste dage i bukkejagten

Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Forvaltning under den nye lovgivning

Nye jagttider på kronvildt vedtaget

Pr. 30/6 kom Ministerens underskrift på den nye jagttidsbekendtgørelse, som bliver gældende for de kommende 3 jagtsæsoner.

Konkret indeholder bekendtgørelsen følgende regionale jagttider for kronvildt gældende fra 1/7-17:

Kronhjort større end spids:  1/9 til 15/9 og igen 16/10 til 15/12
Spidshjort:  1/9 til 31/1
Hind:  1/10 til 31/1
Kronkalv:  1/9 til 31/1

Med denne bekendtgørelse har Ministerens sat et foreløbigt punktum for en lang og destruktiv debat omkring hjortevildtforvaltning. En debat, hvis primære emner hverken har været hjortevildt eller forvaltning, men derimod enkelte interessegruppers optimering af egne interesser.

I det oprindelige oplæg til den nye forvaltningsplan, var der lagt op til et opgør med tidligere tiders forfejlede jagttidsreguleringer. I stedet var der udtrykt ønske om, at forvaltningen fremadrettet skulle tage udgangspunkt i vildtet og vildtets tarv, fremfor tilfældige egeninteresser.

Desværre formåede den siddende Minister ikke at fastholde den oprindelige målsætning, og vi er nu henvist til endnu en 3-års periode uden egentlig forvaltning af vores store hjortevildt.

Behovet for et lokalt ansvar er derfor stadig højaktuelt og tvingende nødvendigt. Vi kan derfor kun opfordre til, at alle de gode lokale forvaltningsinitiativer rundet om i nærområdet videreføres, og den positive udvikling der er i vores lokale bestand dermed fastholdes.

Knæk og bræk i den kommende sæson

Kronhjorte.dk

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Nye jagttider på kronvildt vedtaget

Kommentar til ministerens bekendtgørelse

[gview file=”https://www.kronhjorte.dk/wp-content/uploads/2017/05/Kommentarer-til-Mininsterens-bekendtgørelse-april17.docx”]
Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Kommentar til ministerens bekendtgørelse

Indstillinger til ændringer i ministerens bekendtgørelse

Indstillingerne til ministerens bekendtgørelse er nu offentliggjort.

Øverst ministerens udspil. Nederst ses indstillingen fra Den Regionale Hjortevildtgruppe Sydjylland

Indstillingerne fra alle Regionale Hjortevildtgrupper kan ses her:

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Indstillinger til ændringer i ministerens bekendtgørelse