Skovvandring

Onsdag aften var vi ca. 30 personer mødt op i Dalagergaard Plantage.
Skovfoged Mogens Lunde bød velkommen og fortalte lidt om plantagen, som er en del af Fromsseier Plantage, og samlet udgør plantagerne ca. 1100 ha. skov.

Under vandreturen rundt i plantagen kom Mogens Lunde bl.a. ind på fodermarker. Her satser man på grund af den ringe jordkvalitet på græsblandinger.

Her gør vi holdt i en rydning som skal forblive i “brak”, da bunden ikke egner sig til hverken træer eller fodermark.

Videre på turen standsede vi mellem en gammel rødgranplantning fra tiden før der var kronvildt, og en ca. 20 år yngre plantning. Her kunne kanstateres skrælleskader på mange træer i den yngre plantning, hvorimod de gamle træer (ca. 50 år) stort set var fri for skader.
Problemet med bidskaderne er ikke bare den dårlige del af stammen (de nederste ca. 2 m), som typisk ikke kan bruges som gavntømmer, men da træerne er udtyndet og kun står for at tillægge ved-masse, er der stor risiko for at plantningen kan falde under en storm på grund af den svækkede del på stammerne hvor der har været skrællet.

Mogens Lunde med en gennemskåret stamme, hvor man tydeligt så den svækkede del hvor der havde været skrællet.

Sidste ”post” var ved en nyere plantning, ca. 15 år. Plantningen er en blanding af rødgran, douglas gran og cypres. Her kunne konstateres skrældning på en meget stor del af rødgranerne, mindre på douglas og næsten ingen på cypres’en.
Årsagen til kronvildtets skrældning blev også diskuteret, her kom mange bud – stress, kedsomhed, sult osv.

Allersidste post var den udlagte depot, hvor deltagerne fik en forfriskning og hvor man lige fik hørt sig omkring, om man havde ”hørt noget” – og ja, der er hørt hjortebrøl flere steder i området 🙂

Fra Kronhjorte.dk vil vi takke Mogens Lunde for en interessant vandretur med rigtig god fakta og ”syn for sagen”.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Skovvandring

Årets udflugt 2018 til Fromssejer Plantage

Onsdag den 29. august 2018

Vi mødes på Nebelvej 40, 6623 Vorbasse, kl 19.00

Skovfoged Mogens Lunde vil tage os på rundtur i plantagen og fortælle om udfordringerne ved den (måske) voksende kronvildtbestand kontra moderne skovdrift.

Der vil være mulighed for at købe en forfriskning.

Alle er meget velkomne – og tag gerne en jagtkammerat med.

Tilmelding ikke nødvendigt

Udgivet i Forside | Kommentarer lukket til Årets udflugt 2018 til Fromssejer Plantage

Skifte i bestyrelsen

I forlængelse af,  at Ole Holm er udpeget som formand for Den Regionale Hjortevildtgruppe, Sydjylland, fratræder han som formand for Kronhjorte.dk og udtræder ligeledes af bestyrelsen.
I hans sted indtræder suppleant Martin Ingwersen i bestyrelsen som konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde.

P.b.v.
Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Skifte i bestyrelsen

Resultat for indsendte tænder og kæber

Kæber (afkogte) fra 6 hjorte blev indleveret til kronhjorte.dk gennem sidste sæson.
En fortand fra hver kæbe blev sendt til Danmarks Jægerforbund, som videresender alle indsamlede tænder fra danske hjorte til aldersbestemmelse i Norge.
Nordmændene vurderer alderen på hjortene udfra tandSNIT. (Annuli cementum).

Tallene i de grønne felter er kronhjorte.dk’s vurdering, foretaget på tandSLID (såfremt vi har modtaget hele kæben). Vores egen vurdering udføres med 2 forskellige metoder.
Og ja, slid på tænderne kan være meget afhængig af, hvilken biotop hjortene færdes i, hvad de æder, og måske flere ting.
Men til at give en vejledende ca. alder, ser det ud til at metoderne er anvendelige.
Vi har lavet flere tests som viser at vores vurderinger ”ikke er helt ved siden af”, og vi vil fortsætte med at sammenholde egne aldersvurderinger med resultaterne fra Norge.

Til sidst en opfordring til fortsat at indsende kæberne af de hjorte der nedlægges fremover.

God sommer
kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Resultat for indsendte tænder og kæber

Virker det at ændre jagttiderne?

En ny forvaltningsmodel for dåvildtet er netop nu til debat. Mange modeller er i spil og der er mange argumenter for og imod. Det kan være svært at spå om fremtiden og dermed effekten af fremtidige modeller, men man kan måle på historien.

Historisk har vi, i Danmark, forsøgt at udøve vildtforvaltning via ændringer i jagttiderne. Dette er gjort på såvel småvildt som på det større klovbærende vildt, ud fra formodningen om at længere jagttid vil betyde større udbytte, og omvendt at kortere jagttid vil betyde mindre udbyttet.

Målt på de historiske data, er konklusionen dog helt klar. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem jagttidens længde og vildtudbyttet, hvilket illusteres i dette notat.

Der er derfor ikke nogle saglige eller faglige argumenter for at anvende reguleringer af jagttiden som instrument i vildtforvaltningen. Omvendt kan der selvfølgelige være politiske eller ideologiske argumenter for at gøre det. Eksempelvis hvis man ønsker at reducere jagtmulighederne for de danske jægere, eller måske endda helt forbyde jagt! I dette tilfælde kan det være en god ide at arbejde for vildtforvaltning via jagttidsreguleringer.

Omvendt: Hvis man ønsker at bevare den frie jagtret i Danmark og dermed den største forvaltningsmæssige og jagtlige frihed, er man nødt til at kæmpe for nye og andre måde at udøve vildtforvaltning på.

Tak for opbakningen!

Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Virker det at ændre jagttiderne?