I forlængelse af, at Ole Holm er udpeget som formand for Den Regionale Hjortevildtgruppe, Sydjylland, fratræder han som formand for Kronhjorte.dk og udtræder ligeledes af bestyrelsen.
I hans sted indtræder suppleant Martin Ingwersen i bestyrelsen som konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde.
P.b.v.
Kronhjorte.dk
Kæber (afkogte) fra 6 hjorte blev indleveret til kronhjorte.dk gennem sidste sæson.
En fortand fra hver kæbe blev sendt til Danmarks Jægerforbund, som videresender alle indsamlede tænder fra danske hjorte til aldersbestemmelse i Norge.
Nordmændene vurderer alderen på hjortene udfra tandSNIT. (Annuli cementum).
Tallene i de grønne felter er kronhjorte.dk’s vurdering, foretaget på tandSLID (såfremt vi har modtaget hele kæben). Vores egen vurdering udføres med 2 forskellige metoder.
Og ja, slid på tænderne kan være meget afhængig af, hvilken biotop hjortene færdes i, hvad de æder, og måske flere ting.
Men til at give en vejledende ca. alder, ser det ud til at metoderne er anvendelige.
Vi har lavet flere tests som viser at vores vurderinger ”ikke er helt ved siden af”, og vi vil fortsætte med at sammenholde egne aldersvurderinger med resultaterne fra Norge.
Til sidst en opfordring til fortsat at indsende kæberne af de hjorte der nedlægges fremover.
God sommer
kronhjorte.dk
En ny forvaltningsmodel for dåvildtet er netop nu til debat. Mange modeller er i spil og der er mange argumenter for og imod. Det kan være svært at spå om fremtiden og dermed effekten af fremtidige modeller, men man kan måle på historien.
Historisk har vi, i Danmark, forsøgt at udøve vildtforvaltning via ændringer i jagttiderne. Dette er gjort på såvel småvildt som på det større klovbærende vildt, ud fra formodningen om at længere jagttid vil betyde større udbytte, og omvendt at kortere jagttid vil betyde mindre udbyttet.
Målt på de historiske data, er konklusionen dog helt klar. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem jagttidens længde og vildtudbyttet, hvilket illusteres i dette notat.
Der er derfor ikke nogle saglige eller faglige argumenter for at anvende reguleringer af jagttiden som instrument i vildtforvaltningen. Omvendt kan der selvfølgelige være politiske eller ideologiske argumenter for at gøre det. Eksempelvis hvis man ønsker at reducere jagtmulighederne for de danske jægere, eller måske endda helt forbyde jagt! I dette tilfælde kan det være en god ide at arbejde for vildtforvaltning via jagttidsreguleringer.
Omvendt: Hvis man ønsker at bevare den frie jagtret i Danmark og dermed den største forvaltningsmæssige og jagtlige frihed, er man nødt til at kæmpe for nye og andre måde at udøve vildtforvaltning på.
Tak for opbakningen!
Kronhjorte.dk
Ønsket om en naturlig køns- og aldersfordeling i kronvildtbestanden har været en del af Vildtforvaltningsrådets målsætninger, siden de første gang blev formuleret i 1999. Biologisk er det ligeledes ønskeligt at bestanden består af en nogenlunde naturlig køns- og aldersfordeling, da dette sikre den bedste selektion mellem hjortene og sikre en overlevering af ”naturlig adfærd” fra generation til generation for såvel hinder som hjorte.
Med andre ord: Vil vi påtage os at forvalte hjortevildtet forsvarligt, bliver vi nødt til at forhold os til køns- og aldersfordelingen i såvel den levende bestand som blandt de dyr der skydes hvert år. Kønsbestemmelse er en relativ let disciplin på såvel levende som døde dyr – straks værre bliver det, når vi skal aldersbestemme dyrene (både de levende og de døde). I relation til aldersbestemmelsen er det umuligt at give en objektivt korrekt aldersbedømmelse, hvis dyret er mere end 2 år gammelt (og har et fuldt udviklet tandsæt). Herefter vil aldersbestemmelsen altid være et skøn, der er forbundet med usikkerhed – dette gælder for så vel levende dyr som for døde dyr.
Hvis vi ønsker at forvalte ansvarligt skal vi dog lave dette skøn over dyrets alder. Først må vi skønne dyrets alder i levende live, inden vi tager beslutningen om skud eller ikke skud. Efterfølgende må vi forsøge at skønne alderen på det nedlagte dyr for kunne registrere vores afskydning.
Aldersbestemmelse af en levende kronhjort er ikke nødvendigvis let, og kan aldrig gøres med 100% nøjagtighed. Men øvelse gør mester, og de fleste kan relativt hurtigt træne sig op til at vurdere om der er tale om en ung, mellem-aldrende eller en gammel hjort. Aldersbestemmelsen baseret på hjorts udseende, kropsholdning, adfærd, trofæ, osv.
Den døde kronhjort kan aldersestimeres udfra samme kendetegn, men disse kan suppleres med hjortens vægt samt en nærmere undersøgelse af hjortens tænder. Aldersbestemmelse via tænder kan baseres på tandslid og/eller tandsnit. Tandsliddet vurderes ud fra sliddet på hjortens tyggeflader. Tandsnit sker ved gennemskæring af en eller flere tænder, hvorefter der tælles ”årringe” i tandroden – pattedyr danner en årring i tandroden ligesom træer danner årringe i stammen.
I Kronhjorte.dk har vi gennemført et aldersestimat på en del af de nedlagte kronhjorte gennem de senere år. Aldersestimatet er dels gennemført som en visuel vurdering af tandslid baseret på 2 forskellige referencemetoder og for en del kæbers vedkommende også ved tandsnit. I de første år gennemførte vi selv dette tandsnit på tanden ”M1”. På en relativ stor andel af de snittede tænder fik vi dog ikke et tilfredsstillende resultat af dette tandsnit, hvorfor vi i de senere år har sendt kæberne til NOVA i Norge, som har gennemførte tandsnittene (de gennemføre tandsnittet på fortænderne fremfor kindtænderne, som vi gjorde).
Kombination af aldersbestemmelsen via tandsnit samt de to visuelle vurderinger danner til sammen grundlag for vores aldersestimat på den enkelte hjort. Dette estimat bruger vi i vores afskydningsstatisk, således vi kan klassificere de nedlagte hjorte i ”ung”, ”mellemaldrende” og ”gammel”.
Når man struktureret over en længere årrække indsamler afskydningsdata for en given bestand, kan man matematisk forsøge at sandsynliggøre udviklingen i køns- og aldersfordelingen for den levende bestand. Der kan aldrig være tale om eksakt korrekte værdier, men der kan laves et kvalificeret bud på tendenser og udviklingsretninger i den levende bestand.
Hvert år på årsmødet gennemgås vores bud på udviklingen i den leverende bestand. Dette bud er baseret på de indrapporterede afskydningstal, de indleverede kæber samt de løbende tilbagemeldinger fra medlemmer omkring opleverser på de enkelte revirer.
I 2018 så vores skøn over udviklingen i den levende bestand således ud (nedenstående tal er ikke normaliseret for den del af den lokale afskydning, der ikke indrapporteres):
En struktureret og konsekvent registrering af nedlagte dyr fordelt på køn og estimeret alder, er således et værdifuldt, og helt nødvendigt, værktøj for en bæredygtig forvaltning af hjortevildt.
Tak for opbakningen!!
Kronhjorte.dk
Som noget nyt, var Årsmødet i år henlagt til Vorbasse Kro.
Billedet er fra pausen.
Ordinær generalforsamling i Foreningen Kronhjorte.dk
Onsdag d. 28/2 2018 på Vorbasse Kro
Deltagere
Der var 52 fremmødte til generalforsamlingen
Generalforsamlingen startede kl 19.30
Formanden Ole Holm bød velkommen og takkede for fremmødet.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1 Valg af dirigent og stemmetællere.
Bestyrelsen foreslog Jens Grøn som dirigent, John Christensen og Kim Jensen som stemmetællere. Alle blev valgt. Jens Grøn takkede for valget, og kunne konstatere at generalforsamlingen var lovlig indvarslet via hjemmesiden, og mail til mellemmerne.
2 Aflæggelse af beretning, herunder referat af tidligere års generalforsamling.
Formand Ole Holm fik ordet og aflagde sin beretning. Der var ingen kommentarer til selve beretningen. Beretningens indhold kan ses i bilagsmaterialet. Beretningen blev godkendt.
3 Fremlæggelse af regnskab.
Formand Ole Holm fremlagde regnskabet. Der var ingen kommentarer til regnskabet som blev godkendt. Regnskabet kan se i bilagsmaterialet
4 Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
Kontingentet blev fastsat til kr. 0,00
5 Forvaltningspolitikker.
Der blev vedtaget at hvid, grøn og orange ordning fortsætter uændret.
6 Indkomne forslag.
Der var ingen indkomne forslag
7 Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Ole Holm og Michael Raun
Følgende suppleanter var på valg: Martin Ingwersen og Bent Poulsen
Alle ønskede genvalg og blev valgt.
8 Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisor Arne Andersen og revisorsuppleant Jens Rasmussen modtog genvalg
9 Eventuelt
Intet.
Dirigenten takkede for god ro og orden. Generalforsamlingen sluttede kl 20.35
Ref/ob
Årsberetningen og øvrigt materiale kan ses her
Pausen blev brugt til at kigge nærmere på de medbragte trofæer.
