Det spørgsmål fik jeg for nogen år tilbage fra en plantageejer jeg støder på en gang imellem. Jeg spekulerede lidt. – Jeg mente egentlig at han vidste mindst lige så meget om kronvildt som mig – så det var nok ikke rådgivning han søgte. Jeg vidste at der var meget kronvildt i det område hans ejendom ligger på – mente han hjort, kalv eller hind? Jeg endte med nærmest at give fortabt. Hans svar var meget simpelt – ”Når man ser det”.
Forklaringen var at kronvildtbestanden i hans lokalområde var blevet så talrig at han havde endnu større problemer med skrælninger af mange forskellige træarter end tidligere. Dertil kom at nogle træarter de før havde kunnet ”kultivere” uden problemer nu måtte opgives – de blev simpelthen ædt/fejet i stykker senest v. 2-3 meters højde.
Dvs. hans handlefrihed som skovejer var blevet ”beskåret” – nogen træarter måtte der ses bort fra og skrælleskaderne var nogen steder så massive at træerne knækkede i mindre storme. Konklusionen set fra hans synspunkt var ”Skyd når chancen byder sig”
Hvad ved vi om bestanden af hjortevildt i vores lokalområde?
I september nummeret af ”Jæger” anslås bestanden (vinter) af kronvildt i ”Vorbasse-Hovborg” området til 900 stk. – i samme område er bestanden af dåvildt anslået til 125 stk. Her beskrives ligeledes en “tommelfinger-regel” om at ca. en 1/3 af vinterbestanden vil sætte en kalv til foråret – altså en tilvækst på 300 stk. kronvildt og 40 stk. dåvildt.
Afskydningsstatistikken på “kronhjorte.dk”s hjemmeside for jagtsæson 2010/2011 når et antal på 144 stk. – i øvrigt stigende fra et niveau helt ned på omkring 70-80 stk. bare 5-6 år tidligere.
Disse 2 ”arealer” – områdeinddelingen i ”Hjortevildtoversigten 2012” og det område der blev dækket af ”Kronhjorte.dk” da det var på sit højeste niveau er selvfølgelig ikke direkte sammenlignelige af flere grunde. Der var mange lodsejere der ikke deltog i ”Kronhjorte.dk” og områdeinddelingen i ”Hjortevildtoversigten 2012” må siges at være meget løst defineret. På trods af disse forhold afspejler de 2 tal ganske udmærket hvad man oplever i lokalområdet for tiden; alle jeg har snakket med oplever en stigende bestand af hjortevildt.
”Skadevoldende vildt” – billede fra et yndet ”tilholdssted”. Og nej – det er ikke en foderplads. Set med ”skovbrugsøjne” er bestandsstørrelsen i vores lokalområde allerede uacceptabel – vi oplever nye og hyppige skrælninger i bevoksninger, hvor der tidligere aldrig havde været observeret kronvildt.
”Nå ja – en enkelt skrælning ind imellem og hvad så?”
Det er yderst sjældent, at det bare er en enkelt skrælning. De bevoksninger der skrælles i, bliver typisk ”hårdt ramt” – således at forstå at en stor andel af træerne skrælles.
Så længe at skrælningerne er meget få og spredte giver det ikke de store problemer. Hvis vi kan få fjernet de fleste via tyndinger i små dimensioner er det økonomiske tab overskueligt.
Når skrælningerne kommer sent i bevoksningens liv (på ret store træer) eller afstanden mellem skrælningerne er lille, således at vi nødtvunget har skrællede træer med ind i ”mellemalderen” og dermed ældre bevoksninger stiller sagen sig radikalt anderledes.
Det er simpelt at regne ud hvad en deklassering af rodstokken betyder. Hvis den må nedklassificeres fra at være savværksegnet træ til ”energitræ/brænde” er det økonomiske tab 30-60 kr. pr. træ afhængig af diameteren. I mellemaldrende til ældre bevoksninger opererer vi med et stamtal startende på omtrentligt 1000 faldende via tyndinger til ca. 400 stk./ha. ved afdrift. Hvis f.eks. 50 % af træerne er skrællet ved indgangen til mellemalderen – vil et gennemsnitligt tab være i størrelsesordenen 22.000 kr./ha.
Det er ikke slut med det – stabiliteten i bevoksninger med højt antal skrælninger er forringet. Lige omkring skrællestedet bliver stammen angrebet af råd og bliver som følge deraf svækket. Hvis disse træer knækker i mindre storme kan det skabe huller, som ved senere blæsevejr bliver endnu større osv. osv.
Det kan ende med tvangshugst af bevoksningen efter devisen – ”nu har vi set længe nok på at træerne vælter – nu redder vi hvad reddes kan”. Dermed når disse bevoksninger ikke optimal økonomisk størrelse – her bliver en egentlig beregning noget vanskeligere. Men det er altså at betragte som et tab udover det tidligere nævnte ”gennemsnitstab”.
Landmændenes tab er meget mere direkte; her konkurrerer hjortevildtet direkte med deres egne dyr om fodermængden fra markerne. Hvor store beløb der er tale om ved jeg ikke – men der er sandsynligvis tale om betydelige summer. Jeg tror beløbet på de hårdest ramte ejendomme er betydeligt større end det beløb de kan få ved udlejning af jagten. Så det er en uholdbar situation.
Hvad gør vi i plantagerne?
Vi bruger penge på at anlægge lysninger til vildtagre – dette har 2 formål. Måske kan den øgede fodermængde afholde hjortevildtet fra skrælning og samtidig giver lysningerne vore jagtlejere bedre muligheder for at foretage en afskydning.
Samarbejde er nødvendigt.
Når det så er sagt, må vi også indrømme at vi indser at vi ikke kan regulere bestanden alene. Hjortevildtet vandrer over betydelige afstande. Derfor søger vi samarbejdet i det lokale kronvildtlaug.
Diskussionen i det tidlige ”Kronhjorte.dk” har mest gået på hvilke handyr der var egnede til afskydning – ikke sådan forstået at man ikke har snakket om afskydning af kalve & hundyr – men til tider var der noget mere ”trofæ-aften” end ”bestands-forvaltning” i luften på det årlige møde.
Vi ønsker at dreje diskussionen over på den samlede bestands størrelse; vi er groft sagt ligeglade med om det er en 14-ender eller en hind der skræller barken af træerne. Vi ønsker bare bestanden mindre – som absolut minimum holdt status quo.
Koden til at ”lave” større hjorte er jo knækket – man skal bare lade nogen af de små hjorte overleve.
Koden til at holde bestanden i ave er i mine øjne tilsvarende simpel – der skal skydes mange flere hundyr og kalve. At holde bestanden i ave kan godt forenes med en afskydningspolitik af handyr der fremmer store hjorte.
I begge tilfælde kan det dog kun ske i et samarbejde mellem jagtlejere og lodsejere på et større areal – i vores lokalområde er det oplagte forum ”Kronhjorte.dk”
Hvis den samlede afskydning ikke øges væsentligt frygter jeg at vi får bestande så store som i Påbøl- og Gludsted-området – der vil vi med den nuværende svage afskydning befinde os om 3-5 år.
Hvis dette sker, vil omkostningerne for endnu flere land- og skovbrug blive så alvorlige at dialogen vil være vanskelig. I stedet vil der opstå 2 grupper; jægerne der tilsyneladende er ”gladere jo mere hjortevildt der er ” og jordbruget med den diametralt modsatte holdning. Hvis vi tror på tallene fra ”Hjortevildtoversigten 2012” skal der som minimum skydes 300 stk. kronvildt og 40 stk. dåvildt i området ”Hovborg/Vorbasse” i den indeværende jagtsæson – og så er bestanden efter alt at dømme stadig lige talrig.
Skyd !
Afslutningen kan kun blive en anmodning om at afskyde flere (mange flere) kalve og hundyr; måske skal der ikke skydes hver gang ”Når man ser det” – men der skal skydes betydeligt flere end tidligere.. Og lad os så mødes til det årlige møde i ”Kronhjorte.dk” og drøfte situationen.
Skovfoged Mogens Lunde
Fromsseier Plantage A/S
