Generalforsamling 2017

66 interesserede var mødt op til årsmødet – og blev bl.a. præsenteret for formandens meget fyldestgørende beretning.

Ordinær generalforsamling i Foreningen Kronhjorte.dk
Onsdag d. 22/2 2017 på Hovborg Kro

Deltagere: Der var 66 fremmødte til generalforsamlingen

Generalforsamlingen startede kl 19.10

Formanden Ole Holm bød velkommen og takkede for fremmødet.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1 Valg af dirigent og stemmetællere.
Bestyrelsen foreslog Martin Ingwersen som dirigent, Arne Andersen og Kim Jensen som stemmetællere. Alle blev valgt. Martin Ingwersen takkede for valget, og kunne konstatere at generalforsamlingen var lovlig indvarslet via hjemmesiden d. 27/1 2017.

2 Aflæggelse af beretning, herunder referat af tidligere års generalforsamling.
Formand Ole Holm fik ordet og aflagde sin beretning. Der var ingen kommentarer til selve beretningen. Beretningens indhold kan ses i bilagsmaterialet. Beretningen blev godkendt.

3 Fremlæggelse af regnskab.
Formand Ole Holm fremlagde regnskabet. Der var ingen kommentarer til regnskabet som blev godkendt. Regnskabet kan se i bilagsmaterialet

4 Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
Kontingentet blev fastsat til kr. 0,00

5 Forvaltningspolitikker.
Bestyrelsen anbefaler at hvid, gul og orange ordning fortsætter følgende ændringer:
Hvid ordning fortsætter uændret.
Gul ordning er lukket for tilgang
Orange ordning. Der må skydes hjort større end spidshjort på driv/tryk jagt.
Ændringerne blev godkendt.

6 Indkomne forslag.
Der var ingen indkomne forslag

7 Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: John Holm Christensen, Anni Poulsen, Ole Bruhn.
Følgende suppleanter var på valg: Martin Ingwersen og Bent Poulsen
Alle ønskede genvalg og blev valgt.

8 Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisor Arne Andersen og revisorsuppleant Jens Rasmussen modtog genvalg

9 Eventuelt
Der afholdes veterinært kurser i Bimads Hus i Hovborg Plantage torsdag d. 6/4 kl 18.00. Kurset afholdes i samarbejde med Billund Jagtforening. Vilkår for tilmelding kan ses på hjemmesiden. Der opkræves et deltagergebyr på kr. 500,-

Martin Ingwersen takkede for det gode nabofællesskab i forbindelse med krybskytte aktivitet i området.

Dirigenten takkede for god ro og orden. Generalforsamlingen sluttede kl 20.35

Ref/ob

Beretningen, regnskab og andet materiale fra generalforsamlingen kan ses her:

I pausen blev der stemt om Årets Hjort.

Efter generalforsamlingen var der indlæg fra Jakob Skriver, driftsleder ved Aage V. Jensen på Ovstrup Hede og Lille Vildmose. Jakob fortalte om udfordringerne ved at forvalte en hastigt voksende bestand af kronvildt på og omkring Ovstrup Hede i samarbejde med naboer. Desuden fik vi et indblik i, hvordan man forvalter under hegn i Lille Vildmose.

Inden aftenen sluttede blev stemmerne talt, og Årets Hjort 2016-17 kunne kåres.

Årets hjort 2016-17. Nedlagt af Torben Jensen, Skovende, Starup. En ulige 14-ender på knap 7 kg inden afsavning. Hjorten er vurderet til at være 5,5 år.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.