Kronhjorte.dk


Dine oplevelser

1 Kommentar

Side 1 ud af 1 1

#1 Robert Hæ skrev d. 21.12.2008 13:08 answer homepage

Morgentur i skoven 12-5-2008

Efter at have forespurgt hos nogle af mine kontakter fra den lokale jagtforening, fik jeg nu endelig adgang til et helt fantastisk stort revir. Ejer af reviret var så venlig og tog mig med på en tur i sin 4x4, hvor jeg fik information om, hvor det var muligt at skyde billeder af kronvildt. For ikke mange dage siden var der blevet se ca. 50 stk. og en del råvildt. Jeg har aldrig i mit liv set så mange spor efter kronvildt og råvildt. Jeg fik besked på, hvor den bedste placering i skoven var, og aftalen var at jeg skulle give besked inden min ankomst i hans område uden for bukkejagten. Da formaliteterne var på plads, glædede jeg mig meget til at besøge området. Kl.04.20 kørte jeg hjemmefra, da jeg helst skulle være på plads en ½ time før solopgang. Lige da jeg skulle dreje ind i skoven fra hovedvej A13, ser jeg en rå der står ud mod vejen. Jeg overvejer om jeg skal stoppe bilen og åbne bagsmækken og forsøge at få fat i kameraet i fototasken. Inden jeg kan nå at få gjort min tanke til handling, springer råen fra den lysning, hun stod i, ind i skoven og er væk. Jeg får parkeret bilen ved et gammel skovløberhus, som nu står tomt og går forsigtigt mod det anviste sted, hvor jeg skulle sætte mig.

 

Da jeg kommer til stedet, er det meget tåget, og det er svært at se om der er noget kronvildt. Jeg får fat i min nye håndkikkert, og kan så se at der stå ca. fem stykker langt ude på sporet. Jeg går så lidt tilbage mod det hjørne, hvor min fototaske står sammen med en billig klapstol fra fakta. Jeg forsøger få klapstolen rettet ud, så jeg kan sidde på den. Men det skulle jeg ikke have gjort. Til trods for at jeg holdte igen på stolen, gav den et mega klik, nærmest som et smæld. Da jeg så med stolen i hånden går forsigtigt omkring hjørnet af grantræerne, for at sætte mig sammen med kameraet, der stod klar på stativ, var kronvildtet forduftet. Det var alt for meget larm på en gang. Jeg må indrømme at jeg bandede mig selv langt væk for min klodsethed som naturfotograf. Samtidig fik jeg konstateret, at en ½ time før solopgang slet ikke var nok. Hvis jeg skulle gøre mig noget håb om at tage nogle billeder, så skulle jeg være på plads inden vildtet ankom.

 

Efter at have sundet mig lidt oven på min klodsethed, besluttede jeg mig til at gå tilbage mod bilen. Da jeg har gået ca. 800 meter, ser jeg en rå stå i venstre side. Jeg får lige så forsigtigt slået benene ud på fotostativet og står så helt stille. Råen har set mig, da jeg står frit midt ude på sporet og afstanden er ca. 200 meter. Hun går lidt frem og stopper så op og kikker igen. Så går hun pludselig lidt ned mod mig, formentlig for bedre at kunne se mig. Jeg står stadig helt stille og der passerer en varevogn ude på hovedvej A13.

 

Råen løber så over mod skoven og forsvinder i et flot spring ind i skoven. Jeg får set lidt på de billeder, jeg har taget af råen i kameraets display, og er god tilfreds over at det nu endelig er lykkedes mig at få taget nogle billeder af råvildt, der ikke er under hegn. Da jeg skal til at stoppe kameratasken ind bilen, lyder der pludselig 2 riffelskud med ca. 3-5 sek. mellemrum inde fra skoven. Jeg ser på uret og klokken er 06.21. Da jeg ved at ejeren af reviret, er en del plaget af krybskytteri, kontakter jeg ham prompte på mobiltelefonen. Vi får en lille snak om det skete. Og jeg takker han igen for at jeg må færdes i hans dejlige revir. Jeg beslutter mig for at køre til højre ud af hovedvej A13 for at kunne køre på tværs igennem den skønnne Gludsted plantage.

 

Det er en rigtig skøn morgen, solen skinner og jeg vil over til et skønt område, hvor vi for to dage siden har talt med en bonde og hans familie om muligheden for evt. at kunne leje jagten.

Meningen er at jeg vil tage et par billeder af det engareal, vi ønsker at leje og samtidig vise min søn Emil hvor der evt. er en mulighed for at vi kunne sætte en skydestige op, hvis vi er så heldige at få jagten. I området ser jeg også en del fasaner og harer. Pludselig hopper den ene hare over den anden.

På vej hjem får jeg købt lidt morgenbrød til forstanderinden (fruen) og sikret mig at kaffen er klar ved ankomst. Det har været en rigtig dejlig morgen med mange gode naturoplevelser. Jeg glæder mig til jeg igen skal i skoven uden klapstol fra fakta.

Se venligst fler billed på direkte link. www.rhfoto.dk/images/skoven_2008/gludsted/index.html

skriv en kommentar

smile zwinker Big Grins Confused Cool Cry Eek Evil Frown Mad Mr. Green Neutral Razz Redface Rolleyes Sad Surprised

Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse